Selvom efteråret er godt på vej og træerne gør klar til
deres vinterhi, byder naturen stadig på en masse lækkert. Så spar miljøet og tag hvad naturen allerede, helt på egen hånd, har produceret til os.
Hyldebærlikør:
I Kolle kan vi godt lide hyldebær og alkohol, så vi har
lavet hyldebærlikør. Bærrene er blevet ribbet og hældt på glas, hvorefter der
er blevet hældt vodka på. Det er ikke så vigtig at alle småstilke er væk, da
bærene sies fra, men for mange grene giver bitterhed. Jo renere smag vodkaen har, jo bedre, da den ellers godt kan
smage igennem. Glassene stilles køligt og mørkt. Mange opskrifter anbefaler trækning i 1-3 måneder, men vi er lidt utålmodige, så efter ca 14 dage er smagen også ganske udmærket Snapsen konserveres med en sukkerlage og så kan man nyde efteråret med en god likør.
OBS: Nye undersøgelser viser at hyldebær skulle indeholde forskellige gifte, hvis de ikke bliver varmet op inden brug. Jeg kan umiddelbart ikke finde nogen information omkring om de farlige stoffer også bliver trukket ud af hyldebærene når de ligger i alkohollen, så lav derfor kun snapsen/likøren med omtanke!
Hyldbærsuppe:
Hyldbærsuppe:
I stedet for alkohol kan der også laves hyldebærsuppe. Man kan enten bruge en saftkoger, men jeg synes nu egentlig også at det er ligeså nemt bare at smide hyldebærene i en gryde med lidt vand og koge det. Fjern så meget af stilken som muligt for at undgå bitterstoffer. 1000 g hyldebær passer til 1½ L vand og ca 100 g sukker per liter siet saft. Saften koges op med maizena for at få den tykke konsistens. Jeg kan bedst lide at servere med æbler, der er blevet møre i den varme suppe (efter 5-10 min).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar